Baunebolimousine.dk  


 

                                                                                                                                                                                                      

Baunebo

Ejendommen blev udstykket fra Grevingegård 1875. Det nuværende stuehus stammer oprindelig fra et bindingsværkshus fra ca 1900. Ebbe overtog det i 1973, hvor det skulle bruges som landhus / værksted til Nimbus'er.

På dette tidspunkt havde de foregående ejere boet her i en menneskealder, og ejendommen var mildest tal ikke tidssvarende.

I 1978 flyttede Ebbe imidlertid hertil permanent, og påbegyndte stort arbejde med at gøre beboelsen tålelig. Desuden var der oprydnig (der lå dæk og affald op til vinduerne ude i gårdspladsen!) - og udgravning af skrænten - så der blev lidt plads til at "røre sig"- ejendommen ligger i et meget kupperet terræn. Ebbe startede nu et landbrug med Herefordkvæg og jordbrug. 1998 Købte vi de første limousiner-krydsninger. Vi blev hurtigt overbevíst om, at det var racen, vi skulle fortsætte med og har idag en ren limousine avlsbesætning.

Ejendommens stuehus er blevet ombygget ad flere gange - og bliver det stadig..  i 1980 blev bygget en hal til kvæghold og i 1988 blev værkstedet bygget.

Til ejendommen hører 10 tdl. land. Derudover lejer vi ca 15 tdl. land til afgræsning.

Her en fugtig vinterdag med en lille smule solskin