Baunebolimousine.dk  

 

     Køb kalvekød fra Baunebo Limousine:   Bestil

    

Velkommen til Baunebo Limousine

   

Bedste ko, bedste hunddyr,23 point og ærespræmie på Roskilde dyrskue 2011. Løserupgård Blide efter Hammel Louis, sammen med sin datter, Baunebo Gry, som er efter Østergård Tor

Aktiv avlsbesætning

Velkommen til Baunebo Limousine. Vi producerer Limousinedyr til avl og til slagtning. Som bekendt er limousinekød noget af det bedste kød man kan få, og dyrerne er skikkelige og smukke.

  

Baunebo Limousine ligger i Odsherred, Grevinge Bakker, fredeligt og smukt placeret i det kuperede terræn. Køerne er vores store interesse og vi går meget op i, at de lever under dyreetisk gode vilkår. De fleste af dyrerne har mulighed for at gå ude eller inde, som de har lyst til, året rundt. Vi avler mod at få dyr med roligt temperament, god kødsætning, og gode moderegenskaber.

Læs mere om racen

 

 


 

 

 Abonnér på vore nyhedsmail - du får automatisk besked, når vi slagter mm. Tilmeld dig her:

Fotoalbum

Seneste Nyt:

16. oktober 2011

Det er en stor dag for Baunebo Limousine! Baunebo Frey er blevet udtaget til sædaftapning af avlsudvalget i Dansk Limousine Forening. Nu bliver det rigtig spændende at følge,hvordan hans afkom bliver rundt om i besætningerne. Een ting er i hvert fald sikkert: han kan producere noget kød!

27. September 2011

Baunebo Frey er helt færdig med afprøvning. Han har gjort det rigtig godt med flg avlsværdital:                T-tal: 105 U-tal: 106 FEF-tal: 97. Han endte med en daglig tilvækst på 1893 g pr dag. det beregnede kødareal blev på 92,3 cm2. Se slutopgørelsen.

11. september 2011

Sidste nyt fra Ålestrup. Baunbo Frey, som er udstationeret på Ålestrup Avlsstation, klarer sig stadig godt. Tilvækst 1971 g/dag, kødareal 90,6 cm2. Kåringstal:  80 84 85 84. Højde 136 cm. Han er færdig 23. september.

1. september 2011

Vores auktionskvie, som brillierede på Roskilde Dyrskue som bedste køddyr har bragt en fin lille tyrekalv til verden. Han vejede passende 40 kg og han er en frisk fyr lige fra første færd. Baunebo Gaston er navnet. 

22. august 2011

Vores kvie Baunebo Esperanze efter Såhøj Balser, er en rigtig lækkert kvie, så da vi fik chancen, udvalgte vi et par kvier fra den besætning, hvor Såhøj Balser går. Det blev en forøgelse af besætningen på 4 kvier på ca 1 1/2 år, som vi nu skal se at få drægtige. 

16. Juli 2011

Vi har besluttet at supplere inseminering med en foldtyr og har derfor investeret i en super tyr, Risvang Uron. Han er gennemgående harmonisk og især synes vi godt om hans kryds. Dejlig rolig er han også. Vi glæder os til at se kalvene på Baunebo Limousine, når han har været her et års tid.

Risvang Uron er efter Picasso og Risvang Perle og har flere gange taget 24 point hjem på Roskilde Dyrskue.

Juni 2011

Roskilde Dyrskuet gik rigtig godt iår, må man sige. Vi vandt bedste ko, bedste hundyr og ærespræmie med vores ko Løserupgård Blide. Og kvien, vi havde købt på Dansk Limousine forenings avlsdyraktion kom hjem med æren for bedste køddyr.

Karensminde Elise, bedste køddyr på Roskilde Dyrskue 2011. Hun er efter Klegvanggård Uranus.

Billeder fra Roskilde dyrskue 2011.

24. Maj 2011

Baunebo Frey er til afprøvning på Ålestrup avlsstation. Idag har vi modtaget det første tilvækst tal: 2222 g/dag - og det er rigtig flot!

23. April 2011

Til salg: Ung ko, drægtig ved Ryde Uranos. Pollet kvie, insemineret med Tronsø poll. Rolf. Ungtyre, pollede og hornet. Se besætningen.

19. april 2011

De sidste par måneder har det stået på insemineringer. Der skal holdes noget øje, for at finde det rigtige tidspunkt, men nu håber vi bare det holder. Vi har insemineret både med Danske brugstyre og ungtyre, og med Franske insemineringstyre. Se besætningen. Og så er vi gået igang med træning til dyrskue. 3 kvier, 2 sm tyre og en ko med kalv er på bedding. Inden 26. april skal vi have afgjort hvem der bliver de heldige, som skal med på Roskilde Dyrskue.

1. marts 2011

Periodens sidste kalve er kommet til verden - en kviekalv efter Østergaard Tor og Nadine. En dejlig kalv, som skal lyde navnet Geraldine. Og en tyr, Baunebo Grieg, efter samme far og Varen Marie. Friske, letfødte kalve, begge to.

10. februar 2011

En ny kvie er kommet til besætningen. Indkøbt på Dansk Limousine Forenings Avslyrauktion. Karensminde Elise efter Klegvangaard Uranus. En rigtig lækker kvie med kødet de rigtige steder og et virkeligt godt temperament - og så er hun pollet. Hun er insemineret med ungtyren Vesterhaab David og skal kælve til september. Måske skal hun en tur på dyrskue?

Jane ser den nyindkøbte kvie an...

Og så er der kommet endnu en kvie efter Østergaard Tor. Rigtig god kalv efter Tor igen! Gaja kom hun til at hedde.

15. januar 2011

En KVIE! Koen Blide fik en kviekalv i går. Det første afkom i vores besætning efter Østergård Tor. Det er "G" i år, så hun skal hedde Gry. Fine lemmer og god facon, så hun tegner allerede godt.

Her efterår - vinter er der kommet yderligere 3 tyrekalve. Baunebo Frey - rigtig fin kalv efter Thy Sullivan, Baunebo Frode, spændende homozygot pollet tyr efter Viking, og Baunebo Ferdinand, efter Thy Sullivan. En ordenlig bamse, der kan producere noget kød! Imens har vi fået forbedret forholdene for dyrene, så de kan gå trygt og tørt inde her i vinter.

Den Sjællandske efterårstur i billeder

22. september

2 nye tyrekalve er kommet til verden: Baunebo Flemming efter Åberg Savory, og Baunebo Frede efter Viking. Begge pollede. Mødre og børn har det godt!

13. september 2010

Studietur til Frankrig, Limoges, var en pragtfuld oplevelse med godt vejr og masser af limousiner i topklasse. Nogle købte dyr med hjem, men vi holdt os i skindet og nøjedes med at glæde os over synet. Se alle billederne 

11. september 2010

Besætningen er udvidet med 4 prægtige køer, som alle skal kælve i nær fremtid. Boest Bjørk, Boest Ceur, Ryde Anna og Ryde Afrodite. Sidstnævnte er homozygot pollet, så alle kalve, hun producerer, er uden hornanlæg.  

Siden "besætningen" er desuden blevet opdatere med den lille pollede tyrekalv, Frodo, efter vores ko nr 704 og Viking.

13. juni 2010

En travl tid omkring Roskilde Dyrskue er forbi for denne gang. fantastiske dage derinde med pragtfuldt vejr.  Vores ko klarede sig kun jævnt til middel - der var hård konkurrence. Men vi kommer stærkt igen næste år!

Se alle billederne her.

16. maj 2010

Dyrskuedyrene har været på soignering / træningsdag idag. Den lille kvie, Esperenza, har et dejligt temperament - og så ser hun godt ud! Håber hun klarer sig godt på skuet om knap 3(!) uger.

14. Maj 2010

Ja - så har vi sendt 3 køer på slagteriet, og måske venter fornyelse i besætningen om kort tid. Vi overvejer at købe et par drægtige køer.

14. April 2010

Så har foråret indfundet sig i bakkerne! Og dyrskuetiden nærmer sig med raske fjed. For nylig har vi taget 2 kvier fra til træning og idag var første træningsdag. Vi starter med 2 dage à 8 timer i grime, for så derefter at fortsætte træningen med at få dyrene til at gå pænt. Det er en træningsmetode fra Frankrig, som kaldes Souvignet-metoden, vi vil afprøve (Se evt Limousine Nyt nr 149). Første etape med at stå i grime gik meget smertefrit, så foreløbigt lover det godt - og det ligner et par skikkelige kvier.

Se billeder fra Før dyrskue møde

30. Marts 2010

Vi har fået drægtighedsundersøgt køer og kvier. Kvierne er drægtige, men køerne viste sig desværre ikke at være drægtige. Samme dag inseminøren var her, var Blide tyregal, og blev insemineret med - Østergård Tor.

De manglende drægtigheder er til stor ærgelse for os, men det giver os til gengæld anledning til at overveje vores besætning og evt sætte nogle køer ud (slagte dem) nu de alligevel ikke er drægtige. Vi får se...

20. Januar 2010

De sidste kalve efter Beaujolais er kommet til verden. en kviekalv, Frig, og den allersidste kalv, en tyrekalv, fik navnet Finale!

Pollethed kan ses på øjenvipperne - se her

 6. december 2009

Østergaard Tor er kommet ind i vores besætning nu. Så håber vi han kan lave nogle gode kalve til os.

Gå ind på "besætningen" og se efterårets nye kalve. Vi har indtil nu fået Emil, Emilio og Elphidor, 3 tyrekalve efter Beaujolais - og Ekin, en kviekalv efter den pollede tyr Viking.

Een af vores unge køer er desværre død for os. På trods af ihærdig dyrlægeindsats stod hun ikke til at redde. Teorien er, at et fremmedlegeme i mave-tarmsystemet har været årsagen. 

25. oktober 2009

Efterårstur til Jylland sammen med Limousineavlere fra Sjælland, Lolland-Falster og en enkelt fra Fyn. Se billeder

 

Se tidligere nyheder..